Bogprojekt

Vi arbejder i øjeblikket på at ”Sødt Uden Sukker” kan blive til et bogprojekt.

Det er et længere process med at researche og indhente informationer, udvikle, skaffe midler og finde samarbejdspartnere, så der vil gå et stykke tid før, det er realiseret.

Her kan du foreløbig læse lidt om baggrunden for at skrive bogen:

 

Sødt Uden Sukker

De fleste mennesker forbinder det at spise noget sødt med at hygge sig og have det rart – enten sammen med andre eller alene.
Det gælder lige fra at mødes med familie og venner til et kæmpe sønderjysk kaffe bord til at smutte forbi ishuset en varm sommerdag sammen med børnene eller, hvis man vil sidde og slappe af alene med en god bog og en plade chokolade.

At dele noget sødt er ofte centralt i vores sociale liv. Det er tit noget sødt, vi serverer for de gæster, vi får på besøg, hvis altså ikke de er inviteret til en regulær middag. Og når vi giver gaver i form af noget spiseligt, er det ofte noget sødt. Det kan enten være slik til børnene eller eksklusiv chokolade til de voksne.

De fleste mennesker ved godt, at det ikke er sundt for os at spise sukker i større mængder.
Og måske spiser vi generelt for meget sukker. For bare 100 år siden var det gennemsnitlige årlige sukkerforbrug pr. dansker ca. 1 kg om året. I dag spiser vi hver især næsten 50 kg sukker om året.

Det store forbrug skyldes måske ikke mindst, at vi spiser meget skjult sukker.
Vi er nok klar over at der er sukker i slik og kager. Men der er også sukker i rigtig mange af vores daglige fødevarer. F.eks. i de fleste morgenmadsprodukter, mælkeprodukter, marmelade, brød og kiks, ketchup, majonæse, dressinger og sovse, saft og sodavand.
Hvis man vil sikker på, hvad man spiser, må man læse deklarationer nøje eller lave tingene selv.

I de senere år er det samtidig blevet mere og mere klart, at vores stigende sukkerforbrug er en af de faktorer, der er skyld mange af de livsstilssygdomme, som vi er plaget af især i den vestlige verden. Det er f.eks. overvægt, diabetes og hjerte- karsygdomme.
Andre faktorer spiller naturligvis også ind f.eks. vores forbrug af dårlige fedtstoffer og vores motionsvaner.

Men hvad nu hvis man kunne spise slik og desserter uden at være nervøs for sin vægt, sit blodsukker, sin fordøjelse og sine tænder?

Det ville kræve et sødestof som kunne erstatte sukker som: Ikke indeholdt kalorier, som ikke påvirkede blodsukkeret, som ikke var problematisk i forhold til fordøjelsen og som ikke gav huller i tænderne.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det gør der faktisk. Nemlig stevia en sydamerikansk plante, der har meget søde blade. I madlavning kan man bruge bladene friske eller tørrede eller man kan anvende nogen af de stevia produkter, der er på markedet, hvor det søde stof (stevosid) er trukket ud i flydende eller fast form. Du kan læse mere om stevia og stevia produkter inde i bogen.

Det ville også betyde, at man skulle være opmærksom på, at de andre ingredienser, f.eks. nødder, frø og frugt, man brugte i fremstillingen af slik og kager også tog hensyn til vægt, blodsukker og fordøjelse.

Det er det vi ydmygest vil forsøge på i en kommende bogen her.

Vi er hverken kokke eller forskere, men blot almindelige mennesker, der er interesserede i emnet, og i at lege, eksperimentere, innoverer og skabe søde alternativer, som ikke giver os problemer i forhold til vores sundhed og helbred.

Derfor er det vores intention at lave bogen i et løbende samarbejde og samspil med de mennesker, som af den ene eller anden årsag vil kunne drage fordel af at udelade sukker fra kosten i kortere eller længere tid.

Det er disse menneskers respons som testpersoner i forhold til, hvordan de søde alternativer virker på dem fysisk og som smagsdommere i forhold til den kulinariske oplevelse, der har givet mulighed for at gøre bogen til et udviklingsprojekt og en processen med løbende at forbedre og justerer i forhold til de forskellige modtagergrupper.

Det er et arbejde, som ikke slutter med bogen, men som kan fortsætte efterfølgende via hjemmeside mm..

Verden er fuld af forskellige modsatrettede interesser og agendaer, og det er desværre ikke altid at menneskers sundhed og klodens vel kommer øverst op på dagsordenen – men det er en større diskussion.
Her vil vi blot glædes over at stevia endelig er godkendt til brug i fødevarer i EU fra d. 2. december 2011.

Redaktionen januar 2012:

Per Bach, Birte Laursen, Ane Raahauge og Lotte Linnet

 

 

 

 

Comments are closed.