Stevia

Stevia er en sydamerikansk plante som i har en meget sød smag. Biologisk er det en flerårig staude, som er i familie med Krysantemum.

Steviablade har en nektarlignende smag, som  alt efter bladenes kvalitet kan være op til 30 gange sødere end sukker.
Plantens primære sukkermolekyle, “steviosid”, er et hvidt, krystallinsk, vandsugende pulver, kan derimod være ca. 300 gange så sødt som rørsukker.

Planten har været brugt i ca. 1600 år af de sydamerikanske indianere både til at søde deres the maté, som har en bitter smag. Men indianerne har også kendt til stevias mange andre gode egenskaber og brugt planten til naturmedicinsk formål.
Guarani-indianerne i Paraguay kalder denne søde urt for “ka´a he´e”, hvilket betyder noget i retning af “sødt blad”.  Oprindeligt brugte de indfødte indianere også navnet “ka´a eirete” som betyder  “honningblad”.

I vesten har planten fået navnet “stevia rebaudiana bertoni”.
“Bertoni” efter Dr. Moisés Santiago Bertoni fra Paraguay, der i 1899 offentliggjorde den første kendte beskrivelse af stevia. Og “rebaudiana” efter Dr. Ovidio Rebaudi der i 1900 gennemførte det første komplette kemiske studie af steviablade.
Selve navnet på arten stevia stammer fra en spansk professor i botanik Peter James Esteve, der dødede i 1566.

Allerede tidligt i 1900 årene var der interesse for stevia i Europa.
Således blev det krystalagtige søde stof i stevia i 1908 isoleret af P. Rasenack i Tyskland, dengang blev det kaldt for et glykosid. Og i 1909 publicerede Karl Dietrich sin kemiske analyse af stevia i “Chemische Zeitung”.  I 1913  var der forskning i stevia i laboratorier i Hamburg, Wisbaden og Antwerpen.
I 1915 forelæste K. Robert i Europa om “The Sweet Principeles of Eupatorium and Glycyrhiza” og i 1920 bragte “Bulletin of the imperial Institute” en artikel med titlen “The Cá a-êhê Plant as a Sweetening Agent”.
I dag burges navnet “stevosid”, om det krystaliserede glukosid, altså det isolerede søde stof i stevia. Det navn blev faktisk introduceret ved et møde i “Union Internationale de Chimie”, som afholdtes i København i 1921.
I 30´erne og 40 ´erne blev, der også forsket i stevia i bl.a. Frankrig.
Og der findes også rapporter om succesfulde forsøg med stevia i Devon og Cornwall i England under 2. verdenskrig. Men af ukendte årsager førte det ikke til en mere kommerciel udnyttelse af stevia, som jo bl.a. kunne have været en erstatning for sukker, som var svært at skaffe under krigen.
Også i USA var man bekendt med stevias søde egenskaber, men heller ikke her var man interesseret i at bringe denne viden til praktisk anvendelse.

I Japan var historien en anden. Efter krigen importerede japanerne stort set alt deres sukker og ideen om selv at kunne dyrke en alternativt sødestof var derfor tiltalende.
Allerede i 1954 begyndte det japanske landbrugsministerium at organisere en landbrugsproduktion af stevia. Først i Paraguay men kort tid efter også i Japan og siden midten af 70´erne har Japan været selvforsynende med stevia.

Samtidig iværksatte japanerne en del forskningsinitiativer omkring stevia. Og japanske universiteter og videnskabsfolk fandt frem til mere effektive metoder mht. at ekstrahere og isolere de forskellige søde glykosider fra steviablade.
De japanske videnskabsmænd var så tilfredse med deres forskningsresultater, at de mente man sagtens kunne anbefale brug af stevia i føde- og drikkevarer – f.eks. is, juice, pasta, soyasovs og kalorielette fødevarer.
Sammen med den tidligere forskning i stevia fra Europa, USA og Sydamerika følte det japanske Fødevarerministerium helt tryg ved at godkende at stevia  kunne bruges som sødemiddel i føde- og drikkevarer, og siden starten af 1970´erne har stevia været anvendt som kommercielt sødemiddel i Japan.

Siden 1994 har stevia måtte sælges og anvendes som kosttilskud i USA. Men det er først de seneste år at stevia har måtte anvendes som sødemiddel i fødevarer, som det f.eks. er tilfældet i Japan.
Fra 2. december 2011 har EU kommisionenendelig godkendt stevia til brug i fødevarer i Europa.  Læs godkendelsen: Klik her!

Stevias mange gode egenskaber

  • Forskning tyder på, at stevia kan bruges til at sikre et stabilt blodsukkerniveau hos diabetikere eller hos personer med lavt blodsukker. Aarhus forskeren Per Bendix Jeppesen har siden 1996 forsket i stevia med henblik på at udvikle et naturligt lægemiddel uden bivirkninger til behandling af typpe2-diabetes. Se indslag fra TVM Kanal: klik her!
  • Undersøgelser tyder på, at stevia kan sænke et forhøjet blodtryk. Samtidig påvirker stevia ikke personer med et normalt blodtryk. Også på dette område har Aarhus forskere haft positive resultater med stevia.
  • Stevia enten som omslag eller direkte smurt på huden har vist sig at have positiv effekt på healing af sår og skrammer, acne, seborré, dermatitis og eksem.
  • I Sydamerika har man traditionelt brugt stevia som middel imodtandkødsbetændelse og karies. Videnskabeligt mener man at den bakteriehæmmendevirkning ved Stevia, sandsynligvis stammer fra dens høje indhold af vitamin C og klorofyl. De kan begge hæmmer uønsket bakterievækst i munden. Det samme kan mineraler og sporstoffer som f.eks. magnesium, kalcium, mangan, zink, silicium og tin som alle kan danner et basisk miljø, i hvilket streptokokker og mælkesyrebakterier har svært ved at klare sig.Stevias bakteriehæmmende virkning har været en medvirkende til at den i japan anvendes i tandpasta og mundskyllevand.I øvrigt kan man, i modsætning til sukker, spise stevia uden at få kariesproblemer.
  •  Stevia kan have en positive virkning på fordøjelsen, ligesom the eller planteudtræk også kan have en beroligende effekt på maveproblemer.
  • I forhold til mennesker, der har vægtproblemer kan stevia være meget nyttig. Stevia indeholder ingen kalorier (eller rettere hvor en ts sukker producerer 20 kalorier producerer 1 ts. stevia 0,015 kalorier). Det primære sukkemolekyle i stevia “stevosid” er meget stabilt og Molekylerne kan simpelthen ikke nedbrydes til metabolitter under normale fordøjelsesmæssige forhold Derfor passerer de uændrede gennem mave-tarmkanalen uden at optages i blodbanen – og derfor optages heller ingen kalorier.Stevia kan også afhjælpe trangen til søde ting og fed mad.
  • Af andre egenskaber der har været berettet om stevia kan bl.a. nævnes at det har været brugt som et middel mod kolik, som febersænkende middel, ved rygsmerter, gigt, kvalme, infektioner, hårtab og betændelse.

Steviaprodukter
Efter EU Kommissionens godkendelse af stevia, vil der højst sandsynlig komme flere forskellige steviaprodukter på markedet i Europa og Danmark.
Læs EU-Kommisionens forordning vedr. stevia fra d. 11. november 2011
Læs også på Fødevarestyrelsen hjemmeside om stevia.

Beskrivelser af de produkter, der allerede nu kan købes i bl.a. helsekoster findes under punktet: Steviaprodukter

Kilder:
Sød Stevia – www.helsenyt.com
May, James A. (2003) The Miracle of Stevia, ISBN: 0-7582-0220-2

Yderligere information om stevia

Steviaplante
Steviaplante

Stevia.com

Stevia.net

Ever Stevia

Stevia sukkerplanten – Stevia Wiki 

Comments are closed.